X-YACHTS
category:
services:
Video
Date:
team:
X-Yachts
Opgave
- X4.9 – Sailing in Style
Når et ikonisk bådmærke lancerer en ny luksus-cruiser, skal det ikke bare dokumenteres – det skal iscenesættes som et mesterværk.
Jeg var i perioden tilknyttet X-Yachts som content manager og var hyret ind til at fange lækkerheden og de elegante linjer i den spritnye X4.9 – både til lands og til vands, inde og ude, i blæst og i blik.
Derudover tog jeg de afgørende reklamefotos:
- Eksteriør i lækkert lys på åbent hav
- Interiørbilleder med fokus på materialer, rumfornemmelse og luksus
Det krævede timing, teknik og teamwork – og lidt rock’n’roll-magisk fingerspidsfornemmelse – at få natur, båd, crew og kamera til at spille spammen.








Udfordring
Når både bliver lanceret, skal billederne være lækre og ose af eksklusivitet og lækkert design.
Bagved ligger der en hektisk periode, hvor folkene på værftet har knoklet for at få bådene færdig til tiden. Der er utallige detaljer på en båd, der skal spille sammen, før det hele virker. Specielt, når det er en helt ny model – så er der pres på fra design, til produktion af forme, interiørtilpasning, elektronik, sejl, mast og løbende tovværk.
Det er derfor, det er en kæmpe dag, når jomfrusejladsen skal gennemføres – for er der noget, man har overset? Er der detaljer, som fungerer bedre på papir end i virkeligheden?
X-Yachts har eksisteret siden 1979, og derfor er de så erfarne, at der ikke var nogen overraskelse af den kedelige slags. Så fra de første testture i kulde og regn i marts, hvor jeg også lavede de første interiør- og testsejladsbilleder, til vi skød reklamebillederne i maj var det kun små detaljer, der blev finpudset, inden båden skulle afsted på udstilling.
X4.9 skal ligge mellem race og cruise.Niels Jeppesen, designer og partner, X-Yachts
Solen skinnede, og himlen var blå – ja, tak. Men der var ingen vind på vej ud af Haderslev Fjord, så de første timer, ventede vi bare ude på vandet.










Løsning
Jeg lå på vandet i min RIB med stillkameraer, videokamera og drone og så til, mens de hyggede sig på den lækre sejlbåd.
Fra afstand var det tydeligt, at der var mange kunder, som ville blive glade for deres nye båd. Den så elegant, eksklusiv og flot ud med sit helt lysegrå skrog og flotte linjer.
Heldigvis kom der lidt vind, så vi kunne skyde fotos og video.
Jeg sprang fra RIB’en over i sejlbåden med mine kameraer og fik lavet det materiale, der skulle i brochurer, på hjemmeside og køre på messestande.
Vi leverede en elegant og atmosfærisk video, der fik premiere online og på internationale bådudstillinger – og som skabte præcis den wow-effekt, der får potentielle købere til at drømme stort.
X-Yachts var og er et af de største og mest anerkendte bådværfter og leverandører af sejleroplevelser på øverste hylde.
Det var et privilegium at være med til at lancere X4.9.







