Du må ikke kopiere mine billeder! De er beskyttet af dansk lov om ophavsret.



Book Online

* Please Fill Required Fields *

Ude af farezonen: Store flyttedag fra neurologisk til medicinsk

Mick's personlige blog / No Comment / maj 3, 2017

Jeg er ude – af farezonen og apopleksi-afsnittet (blodpropper og hjerneblødninger) i Aalborg.

Jeg har siden torsdag (29. april) været voldsom svimmel, haft hovedpine og et sovende ansigt i venstre side.

Derfor indlagde vagtlægen i Frederikshavn mig med ambulance lørdag eftermiddag. Jeg var egentligt taget på skadestuen og kravlede ind til lægen på grund af ryggen (igen), og han indstillede mig da også akut til et besøg hos kirurgerne på Sygehus Syd i Aalborg.

Mick – indlagt på Hjørring Sygehus med alvorlige rygproblemer.

Men da jeg nævnte svimmelheden og det sovende ansigt, blev ambulancen sendt til apopleksi-afsnittet, hvor jeg har været i knap fem dage.

Ikke nogen rar oplevelse at være i risikozonen for en alvorlig livsændring. Efter flere MR-scanninger blev jeg heldigvis ‘frikendt’ tirsdag – hovedet fejler intet. Hverken spor af blodprop eller hjerneblødning. Og det har jeg nu papir på.

Derefter skiftede lægerne så fokus til ryggen, som bare er blevet værre siden jeg kollapsede lørdag – på samme måde som for ni uger siden og flere gange før det.

Nå, men ‘frikendelsen’ betød heldigvis, at Sara kunne hente mig i eftermiddag og køre mig til Hjørring, hvor jeg nu er indlagt hos reumatologerne.

Fredag skal jeg på date hos neurokirurgerne i Aalborg, og så bliver der lagt en plan for ryggen. Indtil videre er jeg smertedækket med 20-25 piller om dagen, men problemet sidder stadig i lænden. Og hovedpinen og det halv-sovende ansigt har jeg taget med mig.

Forhåbentlig er de forbundet med udgangspunkt i rygsmerterne, men det vil tiden vise. Teorien er, at mine blackouts og hovedproblemerne kan forklares med, at mine smerter er så store, at kroppen simpelthen ‘lukker ned’.

Jeg tager hatten af for læger og sygeplejerske på sjette sal i Aalborg – de kæmper både med travlhed og mange meget syge patienter. Men de kommer altid med et smil på læben ind på stuen. Tak for god behandling – I gør det bedste med de tydeligvis overbelaste stuer og alt for få ressourcer.

For mit vedkommende falder der nu lidt mere ro på situationen, selvom jeg endnu ikke ved, hvordan jeg kommer videre fra rollator til det virkelige liv.
Men det skal jeg nok komme. Og det glæder jeg mig til!

Jeg er relativt lettet og ser positivt på fremtiden.

Tak for de mange hilsener de sidste dage, allesammen! Selv små beskeder her på FB gør en stor forskel.

PS: Mangler Piratos. 😉

ENGLISH: No tumor or stroke as feared for a few days. All tests show no sign of brain damage, so my week-long dizzyness, headache and numbness in the left side of my face is supposedly due to my back injury. Transfered today from apopleksia ward to another hospital with back injury experts. So, hopefully I will be able to walk by myself very soon and start getting back in shape. The worst is behind me – let’s go!

Leave a reply