Afslutning på The tall ships races 2022 – video

40 af verdens smukkeste sejlskibe, 1.500 besætningsmedlemmer og 750.000 gæster besøgte Aalborg, da byen var sluthavn for The Tall Ships Races 2022. I forbindelse med The Tall Ships Races 2022 indrettedes havneområderne på begge sider af fjorden som “festplads” med servicefaciliteter for skibenes besætninger og publikum.

Sejlskibene var være hovedattraktionen, og oplevelsesmulighederne suppleredes med musikalske og kulturelle oplevelser for hele familien.

Efter en vellykket sejlerfest i Aalborg takkede skibe og besætninger af med paradesejlads ud af Limfjorden, og tusindvis af tilskuere tog plads ved kajkanten i Aalborg og Hals.

For mig var det endnu en dag bag kameraet og med en stram deadline hængende over hovedet. Selvom jeg fra starten af dagen havde fået mere eller mere frie rammer til at lave en lang afmelding, som vi kalder det sidste element i 19.30-udsendelsen inden farvel og vejrudsigt, var det en logistisk svær opgave.

Starten eller anslaget på afmeldingen skulle times med affyring af kanon på kajkanten ved Limfjordsbroen. Inden da var flere af de store skibe stukket afsted. Så jeg måtte spæne lidt frem og tilbage på den lange havnefront med det store kamera på nakken, inden jeg hoppede i en gummibåd og sejlede rundt og filmede på fjorden et stykke tid, inden jeg satte dronen i luften og fangede stemningen i masterne, mens der blev sat sejl.

Stress på inden deadline

Derfra måtte jeg skynde mig at køre til Hals og tage opstilling et sted, hvor jeg både kunne filme træskibene og publikum – og samtidigt have plads til at sætte dronen i vejret uden at skulle overflyve publikum.

Det endnu med, at jeg måtte redigere på forsædet af bilen på en bærbar computer for at nå at kunne sende hele afmeldingen hjem til redaktionen via FTP inden deadline på udsendelsen.

Endnu en sjov dag på job!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *